Hvor meget knoglemarv er der brug for?

I Danmark udføres der omkring 50 knoglemarvstransplantationer om året. Ved ca. 30 af de transplantationer bruges marv fra en beslægtet donor, mens 20 udføres med en ubeslægtet donor. Ud af dem bliver kun 7,8% dækket af danske donorer.

Der findes knoglemarvsdonorkorps i Danmark (Rigshospitalet og Skejby), i resten af Europa, samt i USA og Asien. Alle registre er samlet i ét. Danske patienter vil derfor kunne modtage knoglemarv fra udlandet, ligesom danske knoglemarvsdonorer vil blive anmodet om at give knoglemarv til såvel danske som uden-landske patienter.

I hele verden findes der ca. 8 millioner registrerede knoglemarvsdonorer.